17/03/2021

Opbyg et publikum ved hjælp af de sociale medier

Jeg går ud fra, at langt de fleste virksomheder har kunder… 

De heldige virksomheder har fans. Men de allerheldigste virksomheder, er dem, der har ambassadører.
Det kan være dit hemmelige våben.

Der er stadig mange virksomheder, der bruger enorme summer på at nå ud til folk. Hver gang der er noget, de gerne vil have, dykker de ned i deres budgetter, hiver en stor pose penge frem og indrykker annoncer. Men det er en både omkostningskrævende og usikker måde at gøre det på. Det hedder sig, at halvdelen af ens annoncebudget er spildt – problemet er bare, at man ofte ikke ved, hvilken halvdel det er.

De smarteste virksomheder i dag ved bedre. I stedet for at gå aktivt ud og trække folk til sig gør de det smarte, at de får folk til at komme til sig. Ambassadører vender ofte tilbage – af sig selv – for at se, hvad man har på hjerte. Det er den mest modtagelige gruppe af kunder og potentielle kunder, du nogensinde vil få.

Personligt håber vi på ved hjælp af denne blog, at vores nuværende, fremtidige og potentielle ambassadører kan lide de ting vi har på hjerte, og så kan de måske lide de ting Salgsmani har på hylderne….

Hvad koster det at nå ud til tusind personer hver eneste dag på den gammeldags facon!?
Flere hundrede tusinde!? Millioner!? Og hvordan skal man bære sig ad? Indrykke annoncer? Købe radiospots? Udsende direct-mail?

Når det er lykkedes dig at få opbygget ambassadører, behøver du ikke købe folks opmærksomhed – den får du helt automatisk. Det er en enorm fordel.

Sørg derfor for at opbygge et publikum. Tal, skriv, blog, tweet, lav videoer – hvad som helst.
Hvis de informationer, du deler, er værdifulde, vil du langsomt, men sikkert opbygge loyale ambassadører.

Den dag du så har behov for at få et budskab ud, har du allerede sikret dig de rette menneskers opmærksomhed!!